Hvad er Autentisk lederskab?

I en tid præget af stigende kompleksitet, global krise og store forandringer i arbejdskulturen, sker der et skift i lederens rolle og værdiskabelse fra “predict and controle” til ”sense and respond”. 

God og effektiv ledelse handler ikke længere om at forudsige fremtiden og styre organisationen, men snarere om at fornemme og respondere på bevægelser hos medarbejderne, i organisationen og i omverdenen. 

Dette paradigmeskift kræver udvikling af tre sæt af kompetencer for ledere, der vil lede fremtiden:

1. Et stort ledelsesmæssigt repertoire
2. Et solidt indre kompas
3. Et personligt lederskab med autentisitet og autoritet

Det fordrer, at lederen arbejder med sin autentisitet og autoritet gennem det at kende sig selvmærke sig selv og bringe sig selv i spil.

Fortidens ledelsesskoler har fokus på at give ledere eksterne ledelsesværktøjer. Autentisk Lederskab handler om dit personlige lederskab.

Her er du dit eget vigtigste værktøj, og det er denne personlige værktøjskasse, vi arbejder med at udvide og nuancere. Så du får adgang til flere af hjernens og hjertets ressourcer, som du kan veksle til lederskab i praksis og dermed styrke dit personlige, relationelle og strategiske lederskab.

Det kan sammenlignes med at skrælle et løg, hvor hvert nyt lag er et nyt niveau af autentisitet og en dybere adgang til flere af dine indre ressourcer.

I takt med at du forløser disse, i din væren og adfærd, udvider du dit ledelsesmæssige repertoire og din kapacitet til at gøre en ægte forskel i dit lederskab.

Du kan udvikle dit Autentiske Lederskab ad tre spor:

På hvert af disse spor arbejder vi både med dine personlige ledelsesmæssige udviklingsmål og med at udvikle og fordybe dit autentiske lederskab.

Udviklingsforløb for ledere og topledere

Formålet med et udviklingsforløb er at styrke dit personlige lederskab ved at øge din autentisitet, skærpe din evne til at forvalte din autoritet så den tjener situationen, udvide din ledelsesmæssige spændvidde og forstærke dit indre kompas.

Vi arbejder i tre gennemgående spor: At kende dig selv, at mærke dig selv og at bringe dig selv i spil som rollemodel for den ønskede kultur og adfærd.

Et udviklingsforløb er for dig, der vil forløse dit ledelsesmæssige potentiale yderligere. For dig, der søger inspiration og hjælp til at nå konkrete udviklingsmål i dit lederskab. For dig, der står overfor et vendepunkt i din karriere, eller for dig, der ønsker at bruge dig selv og dine ressourcer mere hensigtsmæssigt og bæredygtigt.

Forløbet gennemføres med en udvalgt gruppe på 10-12 ledere eller topledere fra forskellige private eller offentlige organisationer. Det strækker sig over fire moduler af to dage, netværksgruppemøder og coaching. Der laves et toplederforløb i første halvår og et lederforløb i andet halvår hvert år.

Udbyttet beskrives nedenfor og bedst af ledere, der har deltaget. Her du kan fornemme, om dette udviklingsforløb kan være vejen til at transformere dit lederskab ▼

Din interesse starter med et uforpligtende personligt introduktionsmøde, hvor vi undersøger, om der er et match. 

Næste forløb for topledere (hold 19)
06. februar 2025 til 20. juni 2025
Download program her

Næste forløb for ledere (hold 20)
26. august 2025 til 9. januar 2026
Download program her

Bankdirektør

”Forløbet har været en uventet, dyb personlig udviklingsrejse, som kommer til at sætte retning for mit lederskab fremover. Jeg har fået ny selvindsigt, forståelse af og et nyt sprog for, hvem jeg er og hvad, der driver mig. Min selvtillid personligt og ledelsesmæssigt er øget.”

Bankdirektør, Danmarks Nationalbank

Louise

”Autentisk Lederskab skaber ægte forandring. Dette i selskab med den mest inspirerende lærer, jeg har mødt. Gruppen, rammerne, indholdet og formidlingen går op i en højere enhed. Gør dig klar til at blive en bedre version af dig selv. Både indadtil og udadtil.”

Louise Hørdum, Koncerndirektør, Topdanmark

Ditte

”Forløbet har været åbenbarende, fantastisk og helt igennem anderledes. Jeg er blevet udfordret og udviklet som menneske og leder og har bevæget mig mere på et halvt år, end jeg turde drømme om, og læringen er blevet til praktisk ledelse. Jeg anbefaler varmt forløbet til alle, som vil styrke deres menneskelige og ledelsesmæssige potentiale.”

Ditte Marie Lindberg, SVP, Lundbeck

Stine

”Forløbet har været åbenbarende, fantastisk og helt igennem anderledes. Jeg er blevet udfordret og udviklet som menneske og leder og har bevæget mig mere på et halvt år, end jeg turde drømme om, og læringen er blevet til praktisk ledelse. Jeg anbefaler varmt forløbet til alle, som vil styrke deres menneskelige og ledelsesmæssige potentiale.”

Stine Løvind Thorsen, afdelingsleder, RCFM

Johanne

”Forløbet har været en selvopdagende rejse med Elise som guide. Det største udbytte har dog været fællesskabet og mødet med holdet som ”circle of support”, sparringspartnere og ”vise mænd m/k”. Det har været overvældende og udviklende at blive set og mødt på en helt ny måde.”

Johannah Christensen, CEO, Global Maritime Forum

Thomas

”Det har været det mest ”flyttende” forløb, jeg nogensinde har deltaget i. Jeg har fået et nyt klaviatur med flere tangenter at spille på som leder og menneske og et klart sprog for, hvem jeg er som leder. Elise går foran og bringer sin egen autentisitet og sårbarhed i spil, så det bliver trygt at følge efter ud i det ukendte, hvor nye muligheder åbner sig.”

Thomas Sangill, sektionschef, Danmarks Nationalbank

Mette

”Aldrig er jeg kommet så langt så hurtigt. Udbyttet af forløbet har givet mig dyb selvindsigt og flyttet mig som menneske og leder. Der er ingen tvivl om, at min arbejdsplads har fået en dygtigere leder.”

Mette Holm Simonsen, kontorchef, UVM

Anne

”Forløbet har givet mig en grundlæggende forståelse for kernen i mit lederskab, og hvordan jeg kan bringe flere sider af mig selv i spil. Jeg har fået en dyb indsigt i og tro på mig selv, og det vil sætte ny retning i mit lederskab.”

Anne Holm Sjøberg, afdelingschef, Dansk Standard

Carsten

”Gennem forløbet har jeg opbygget en helt ny tilgang til mit lederskab. Jeg har fået en større ledelsesmæssig spændvidde. Jeg er taknemmelig for den selvindsigt, som jeg har opbygget – og jeg har fået ord for og indsigt i min indre verden og dens værdi i lederskabet.”

Carsten Deleuran, finance director, Falck

Stig

”Elise evner, som ingen andre, at skabe et trygt, inkluderende og fordomsfrit rum. Med plads til refleksion, selvindsigt og brutale erkendelser, man ikke vidste, man havde brug for, men aldrig ville have været foruden. Det styrker lederskabet”


Stig Tackmann, managing partner, Dalberg Media


Søren

”Autentisk Lederskab er et udviklingsforløb, der både udvikler dig som leder og som menneske. I mine 25 år i leder-stolen, er det ubetinget det kursus, der har givet mig det største udbytte, de dybeste indsigter og de bedste forudsætninger for at være en god leder.”

Søren Ingemann-Olsen, Chef for IT og Digitalisering, SKI

Lars

”Forløbet har givet mig et stærkere fundament og nye indsigter om mig selv. Jeg har fået adgang til et hidtil uforløst potentiale som leder og som menneske. Allerede undervejs i forløbet gav mine medarbejdere udtryk for, at de kunne se en markant forandring hos mig.”

Lars Lau Utzon, centerleder, Blå Kors behandlingscenter

Marianne

”Den velkoreograferede gennemførelse af modulerne med vekselvirkning mellem undervisning, øvelser, feedback og individuel refleksion gav en betydningsfuld åbenhed, klarhed og forankring. Jeg har fået mange brugbare værktøjer og en klar retning. Med dette står jeg styrket i min livs- og ledelsesgerning.”

Marianne Thorsen, leder, Dansk Teater

Per

”Efter jeg har deltaget på toplederforløbet, forsøger jeg at møde alle udfordringer med fornyet mod, mod til at sige fra, mod til at gribe de chancer, der kommer, mod til at give min mening til kende, mod til at spørge om hjælp, mod til at prioritere mig selv, mod til at fejle og mod til at vise usikkerhed og sårbarhed. Det gør en væsentlig forskel, i hvert fald for mig.”

Per Riis, VP Finans, NIRAS

Ledelsesretreats

Som ledere har vi mere travlt end nogensinde. Vi skal skabe retning, følgeskab, resultater og mening i en verden, der bliver mere og mere kompleks. Sideløbende hermed skal vi huske at stemme vores eget ledelsesmæssige instrument.

Et ledelsesretreat er en nyskabende og effektiv form for lederudvikling. Hen over tre dage har du mulighed for at genindstille dig selv, lade op, finde retning og udvide dit ledelsesmæssige repertoire.

Du skal deltage fordi du ønsker at stoppe op og gøre status. Måske står du ved et vendepunkt, har konkrete ledelsesmæssige udfordringer, vil finde en bedre balance eller et godt fodfæste i dig selv.

Det er en invitation til at møde dig selv. Til at styrke dit personlige og autentisk lederskab, hvor det at kende sig selvmærke sig selv og bruge sig selv er afgørende.

Der vil være undervisning, mindfulness, øvelser, udveksling og stilhed, som vil understøtte og inspirere dig i din proces. I løbet af dagene vil du også arbejde med dit eget ledelsesmæssige udviklingsmål.

Udbyttet beskrives nedenfor af andre ledere, der har deltaget på et retreat. Læs med, så du kan mærke efter, om det er noget for dig▼

November ledelsesretreat
30. oktober -1. november 2024
Download program her

Maj ledelsesretreat
19-21. maj 2025
Program følger

At deltage

”At deltage på dette ledelsesretreat er en transformativ gave. Det tilbyder en markant anderledes måde at arbejde med lederskab på, som fremmer en dyb følelse af mening og forbindelse til noget større. Det strukturerede format med oplæg og tid til refleksion, meditation, gåture og inspirerede samtaler kaster nyt lys over lederudvikling. Det giver mulighed for at forbinde sanser, følelser og tanker, hvilket gør læringsprocessen mere dybtgående og holistisk.”

deltager på et ledelsesretreat

Det er noget

”Det er noget af det bedste, jeg har gjort for min personlige ledelsesudvikling. Elise skaber de mest fantastiske rammer og guider os trygt ud i at arbejde også med de svære ting i det personlige lederskab. Min oplevelse er, at jeg på de tre dage har taget nogle kæmpe skridt i min udvikling og fået god energi til at forsætte min rejse.”

deltager på et ledelsesretreat

Elise formåede

”Elise formåede med hjertevarme, indsigt og dyb forståelse af lederrollens inderste væsen at flytte mine grænser og erkendelser langt ud over det forventelige. Jeg fik dyrebare indsigter og inspiration, som jeg tager med mig videre i mit lederskab og med det samme har mærket effekterne af.”

deltager på et ledelsesretreat

Det gav

”Det gav mig mod til at læne mig ind i udfordringerne og til at mærke efter, hvad der er vigtigt for mig. Jeg har fået fat i de temaer, som er på spil for mig. Forstået, hvordan jeg kan arbejde med det, der kan forhindre mig i at udvikle dem, og øget muligheden for at tage ejerskab over de nye handlemuligheder.”

deltager på et ledelsesretreat

Elises lederskab

”Elises lederskab skinner igennem, når hun på unik vis guider os med autenticitet og sårbarhed og skaber et sikkert og tillidsfuldt rum for vores rejse ind i det ukendte, hvor nye muligheder udfolder sig. Retreatet er et perfekt fristed for fordybelse og erfaringsudveksling i smukke og rolige omgivelser. Jeg anbefaler helhjertet dette kursus til alle, der ønsker at styrke deres autentiske og ledelsesmæssige potentiale.”

deltager på et ledelsesretreat

Det er en gave

”Det er en gave at få adgang til Elises rum, som, med udgangspunkt i teori og empiri, både udfordrer og vejleder. Jeg blev på retreatet mindet om, hvor vigtigt det er at huske det hele menneske. Retreatet og de brugbare værktøjer forankrer sig så dybt, at effekten fortsætter selv efter at hverdagen rammer med fuld styrke.”

deltager på et ledelsesretreat

På retreatet

”På retreatet har jeg mødt mig selv på en helt ny måde. I vekselvirkning mellem det indre og ydre har Elise faciliteret en slags 'hovedrengøring' af sind og krop. En (selv)justering, som gør, at jeg fremover vil stille mig anderledes, både i livet og i mit lederskab. Jeg er ganske enkelt, efter 55 år, på vej hjem til mig selv. Alle burde gøre det!”

deltager på et ledelsesretreat

Jeg deltog

”Jeg deltog på retreatet sammen med en gruppe af andre ledere fra mange forskellige områder af den private og offentlige sektor. Tilfælles havde vi, at vi var pressede og trætte, og flere havde mistet følingen med sig selv undervejs. Så vi lænede os ind i det program, Elise havde forberedt til os, og vi blev grebet som af en omfavnelse.”

deltager på et ledelsesretreat

Det lyder

”Det lyder jo næsten absurd, men det er jo en ”fastforward” i langsomt tempo. Rammerne er klare og støttende. Jeg bliver inspireret og kan reflektere uden at blive afbrudt. Jeg kommer dybere ind og når derved meget længere i arbejdet med mine ledelsesmæssige temaer.”

deltager på et ledelsesretreat

PÅ ledelsesretreatet

”På ledelsesretreatet fik jeg nyt perspektiv på mit liv og lærte at lytte fra et dybere sted, der gjorde det meget tydeligere, hvilken retning jeg skal gå. Elise skabte en tryg ramme og sikrede en klar rød tråd. Kan varmt anbefale retreatet.”

deltager på et ledelsesretreat

Topledelsesretreatet

”Toplederretreatet med Elise har været to virkelig værdifulde dage, hvor man blev guidet igennem sin egen udviklings- og reflektionsproces med en god kombination af undervisning, meditation, stilhed og udveksling med de andre deltagere. Jeg er imponeret over, hvor effektfuldt det faktisk har været, og hvor meget man kan nå på to dage.”

deltager på et ledelsesretreat

PÅ nogle lederkurser

”På nogle lederkurser får man teknikker og værktøjer, som man skal finde ud af, hvordan man bruger med sin personlighed. Her er der fokus på, hvordan man udnytter sin personlighed i sit lederskab. Her arbejder man indefra og ud, fremfor udefra og ind - og det har meget større effekt.”

deltager på et ledelsesretreat

Jeg tror i virkelighedeen

”Jeg tror i virkeligheden, at det, der tiltaler mig, er, at der ikke er et facit. Når man kommer hjem fra et af de klassiske lederkurser, glemmer man det hurtigt, når hverdagen rammer. Det her bevæger noget, der, allerede under retreatet, bliver integreret og arbejder videre inde i mig.”

deltager på et ledelsesretreat

Jeg fik

”Jeg fik på blot halvandet døgn skabt ro og styrke til at præcisere retningen i mit arbejdsliv og tydeligt se, de valg jeg skulle træffe, for at skabe den fremtid jeg ønsker. Kombinationen af inspirerende undervisning om eksistentielle emner, stilhed, præcise guidende livsspørgsmål og korte, ærlige udvekslinger med de øvrige deltagere var sublim og muliggjorde, at jeg kunne flytte mig et andet sted hen på kort tid.”

deltager på et ledelsesretreat

Det er noget af det bedste

”Det er noget af det bedste, jeg har gjort for min personlige ledelsesudvikling. Elise skaber de mest fantastiske rammer og guider os trygt igennem. Min oplevelse er, at jeg, på de tre dage, har taget nogle kæmpe skridt i min udvikling. Jeg vil anbefale enhver leder at give sig selv den gave at deltage her.”

deltager på et ledelsesretreat

Elise har en helt unik

”Elise har en hel unik evne til at etablere et tillidsfuldt rum, hvor alle deltagere deler erfaringer og livs- og ledelsesudfordringer. Jeg oplevede nogle meget tiltrængte rolige dage med refleksion og fordybelse, og jeg tog derfra med en dybere indsigt og fornyet energi. Det anbefales varmt til alle ledere.”

deltager på et ledelsesretreat

Retreatet fungerede

”Retreatet fungerede som et perfekt frirum til fordybelse og ro i smukke omgivelser. Der var en god blanding af struktureret og lærerigt indhold, samt tid til refleksion på langsomme gåture på stranden. Der blev skubbet til mine grænser (på en omsorgsfuld måde), skabt øget selvindsigt og givet værktøjer til at fastholde ro, fokus og autenticitet.”

deltager på et ledelsesretreat

Med professionel hånd

”Med professionel hånd fører Elise dig igennem en proces ind i det ukendte, hvor du kommer ud på den anden side med en dybere forståelse af dit potentiale og udviklingsrummet i dit lederskab. Personligt har jeg lært at mærke mig selv bedre og bruge det til at være en leder, der er bedre i balance. Det har givet mig styrke til at være en leder, der er mere tro mod det, jeg står for og tror på. En leder, der tør træde tydeligere frem som et helt menneske.”

deltager på et ledelsesretreat

Tredje generations coaching

Et individuelt udviklingsforløb for dig, som ønsker at udvikle dit personlige lederskab, styrke din autentisitet og autoritetsforvaltning.

Vi kan arbejde direkte og målrettet med de konkrete udfordringer og dilemmaer, du står overfor i dit lederskab, samt de udviklingsmål, du ønsker at opnå. Alternativt kan vi gå en anden vej og arbejde med mere grundlæggende personlige ledelsestemaer, der kræver dybere undersøgelse, afklaring og retning.

Forløbet adskiller sig fra klassisk coaching ved at gå tættere på dig som menneske og leder. Vi har fokus på at finde ind til roden til din adfærd, afdække din indre motivation og mobilisere modet til at lave de ønskede forandringer.

Med min mangeårige erfaring og praksis som baggrund, møder jeg dig i et trygt og tillidsfuldt rum, hvor resonansen skabes gennem nærvær og dybere fælles udforskning.

Her får du mulighed for at se dig selv tydeligere, bearbejde dine udfordringer, frigøre indre blokeringer og finde en vej frem, der harmonerer med dine personlige og professionelle mål.

Udbyttet af et coachingforløb beskrives af andre ledere nedenfor. Så du kan reflektere over, om det er det, du søger.▼

Anders

”Elise adskiller sig som coach, fordi hun når ind til kernen, og hun faciliterer udviklingen af det personlige lederskab til et højere niveau. Hun følger én der, hvor man er, og hun ser og anbefaler temaer for udvikling. Hun er anerkendende omkring job og resultater, men hun udfordrer på adfærden og måden, man gør og siger ting.”

Anders Götzsche, CFO i Lundbeck

Emil

”Jeg er blevet et mere helt menneske og mindre bange som leder. Jeg er blevet mere moden og evner at se mig selv udefra. Jeg reflekterer over mig selv i nuet. Jeg har fået hjælp til selvhjælp. Elise har et særligt talent for at finde det rum, jeg skal ind i. Hun har blik for de sammenhænge, som jeg er en del af. Hun giver generøst af sig selv - meget personligt, aldrig privat.”

Emil Herskind, adm. direktør, Oxford Research

Lone

”Jeg har fået en stor klarhed over mit repertoire og en meget større tro på og tilfredshed med mig selv i min ledergerning. Nu ved jeg, hvad jeg skal gøre. Elise formår at få mig talt ”hjem” til mig selv. Der skabes erkendelse. Sårbarheden føles ok, fordi Elise har været der selv. Elise har meget dyb og bred erfaring, og det skaber stor troværdighed.”

Lone Mortensen, COO, Danmarks Nationalbank

Martin

”Jeg er blevet mere opmærksom på og bedre til at træffe valg i mit praktiske virke som leder. Det er et helt usædvanligt refleksionsrum, hvor vi bevæger os fra logos til etos og patos – og jeg møder helt uudforskede områder af mig selv og er i gang med at lære, hvem jeg er. Min anbefaling er: Gå ind i det!”

Martin Larsen, vicedirektør, Undervisningsministeriet

Morten

”Det her rammer lige spot on! Men hvad er det, som rammer? Den vedholdende uvildighed? Det, at Elise er upartisk og søgende sammen med én? Tilbuddet om konklusioner og forslag? Jeg ved ikke, hvad sådanne samtaler egentlig er: Jordemoder-samtaler? Sokratiske samtaler? Elises erhvervsbaggrund er for mig en hygiejnefaktor. Hun kender min verden, for hun har været der selv. Hun leverer på varen, på aftalen og på planen.”

Morten Krogsgaard, partner, Bech-Bruun

Marie

”Jeg har haft et enormt stort udbytte af forløbet. Jeg har øget mit kendskab til mig selv og styrket evnen til at kunne støtte mig selv, når det gælder. Der opstår en helt exceptionel tillid. Elise bruger sig selv - og hendes baggrund og succes som leder betyder meget.”

Marie Kirkebæk, kontorchef, Erhvervsstyrelsen

Om Elise Brøchner

Jeg er leder, lærer og coach inden for Autentisk Lederskab. Med over 20 års erfaring indenfor ledelse og mange års arbejde med lederudvikling, har jeg opnået en omfattende og dyb forståelse for lederskabet.

Jeg har haft ansættelse i Carlsberg, McKinsey & Co., Berlingske Media, Orkla Media og Coop, hvor jeg senest har fungeret som koncerndirektør. 

For 10 år siden grundlagde jeg Autentisk Lederskab. Det har siden været min hjertesag at udvikle, formidle og facilitere udvikling af autentisk lederskab i praksis – et lederskab verden har brug for.

Mit arbejde tager afsæt i min egen leder-, topleder- og bestyrelseserfaring. Kombineret med en omfattende indsigt og praksiserfaring i udviklingspsykologi og hjernens psykologi, mange års fordybelsespraksis; meditation, kontemplation og hjertets intelligens. Alt sammen understøttet af relevant uddannelse og træning.

I arbejdet kombinerer jeg det bedste af det, jeg har lært. Den nyeste forskning og viden, min organisations- og forretningsforståelse, mine egne ledelseserfaringer og erfaringerne fra at udvikle hundredvis af ledere. 

Jeg arbejder med lederskab fra flere perspektiver: adfærdsmæssigt, psykologisk, eksistentielt og spirituelt. Samtidig er jeg dybt dedikeret til selv at være rollemodel for det gode autentiske lederskab.

Ønsker du at modtage nyhedsbrev
fra Autentisk Lederskab
Send en mail her

Autentisk Lederskab
v/ Brøchner ApS
August Bournonvilles Passage 1
1055 København K

+45 27 13 13 30
elise@autentisklederskab.dk


Portræt foto: Stine Heilmann // Foto: Nikolai Rubanov / Suzanne D Williams/ Max Kolganov / James Peacock / Rodrigo Perez